Information
Kontigent / Konto nr.
HUSK indbetalning kontigent / spring konto
Indbetalning via bank : Reg.nr. 0650 konto nr. 8127 412 902Er der problemer med overførsel kontakt Lasse 21230125
Kontigent løber 3 måneder
Der springes ikke på kredit / MINUS på springkonto = ØL I BAREN TIL ALLE
Klub lokalerne
Skydive Bornholm
Dalslundevej 1
3700 Rønne
Når man kommer kørene fra Rønne af, køre man mod Hasle. På et tidspunkt kommer der et skilt på venstre hånd hvor der står Muleby 1 km, og vejen hedder mulebyvej den forsætter man ned af og ca. 800m kommer Dalslundevej på højre hånd. Det er den første gård man kommer til, man følger grusvejen rundt til venstre, og så ligger klub lokalerne ind bagved.
|
|
![]() |
![]() |
Springplads
Rønne Lufthavn
Husk at melde sig i tjek-in for at få id-kort til lufthavnen.

Klub lokaler
Dalslundevej 1
3700 Rønne

Vedtægter for
Skydive Bornholm
§ 1
Navn og formål
1. Skydive Bornholm, hjemmehørende i Rønne, oprettet oktober 1979, under daværende navn Bornholms Faldskærms Klub senere under Faldskærms Klubben Rønne.
Skydive Bornholm er medlem af Dansk Faldskærms Union (DFU). Klubbens formål er at lade sine medlemmer dyrke faldskærmssport samt at udbrede kendskabet og interesse for faldskærmssporten på Bornholm.
§ 2
Medlemmer af Skydive Bornholm
1. Som medlem af klubben kan optages enhver som ikke er udelukket eller ekskluderet af den i § 1 nævnte union.
2. For at blive medlem af Skydive Bornholm, skal der udfyldes en indmeldelses blanket samtidig med, at kontingent for kvartalet eller resterende del af kvartalet indbetales. Medlemskab af klubben giver ret til at deltage i alle klubbens aktiviteter, herunder springvirksomhed, jf. de af DFU udgivne bestemmelser for faldskærmsspring.
3. Som passivt medlem af Skydive Bornholm, kan optages enhver. Passivt medlemskab af klubben giver ret til at deltage i alle klubbens aktiviteter, dog undtaget springvirksomhed. Passive medlemmer er valgbare til bestyrelsesposter, og har i så fald de samme rettigheder og pligter som øvrige bestyrelsesmedlemmer, øvrige passive medlemmer har ikke stemmeret ved generalforsamlingen.
4. Medlemskab kan opsiges skriftligt til klubbens sekretær med 14 dages varsel til den 1. i en måned.
5. Bestyrelsen kan til enhver tid udnævne et æresmedlem i Skydive Bornholm, såfremt den udnævnte har ydet en særlig indsats for klubben. Æresmedlemskab indebærer de samme rettigheder som ved aktivt medlemskab. Medlemskab af DFU er ikke inkluderet i æresmedlemskabet.
§ 3
Generalforsamlingen
1. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned. Den indkaldes af formanden med 14 dages varsel.
2. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Den er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet, uden hensyn til antallet af de fremmødte, undtaget er sager vedrørende ændringer af vedtægter.
3. Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes samtidig med indkaldelse til ordinær generalforsamling. Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves at
4. 2/3 af klubbens stemmeberettigede er til stede samt at 2/3 af disse stemmer for forslaget. Såfremt 2/3 af de stemmeberettigede ikke er til stede indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen vil være forslag til ændring af klubbens vedtægter. Afgørelsen træffes her ved almindeligt flertal uden hensyn til antallet af fremmødte.
5. Øvrige forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
6. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Bestyrelsens aktivitetsplan.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelse:
a. Formanden (Ulige år)
b. Kasserer (Lige år)
c. Instruktør-repræsentant (Ulige år)
d. 2 bestyrelsesmedlemmer (1 ligeår og 1 ulige år).
7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af 2 bilagskontrollanter og 1 suppleant.
9. Fastsættelse af kontingent.
10. Eventuelt.
§ 4
Bestyrelsen
1. Klubbens ledes af bestyrelsen, som består af en formand, en kasserer, en instruktør-repræsentant og 2 bestyrelsesmedlemmer. Det er formand eller kasserer, som tegner foreningen. I deres fravær kan 2 bestyrelsesmedlemmer tegne foreningen. Bestyrelsen vælges, som under § 3 stk. 3 pkt. 6 anført, ved almindeligt stemmeflertal. Genvalg kan finde sted.
2. Fratræder formanden, instruktør-repræsentant eller kasserer i årets løb, vælger bestyrelsen selv blandt sine medlemmer en ny, som fungerer indtil næste generalforsamling. Fratræder et af bestyrelsesmedlemmerne indtræder suppleanten.
3. Bestyrelsen mødes når det skønnes nødvendigt, normalt en gang om måneden eller når et bestyrelsesmedlem overfor formanden kræver et møde afholdt. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindeligt stemmeflertal.
§ 5
Økonomi.
1. Regnskabsåret løber fra den 1. januar til 31. december.
2. Bilagskontrollanterne, som vælges for et år ad gangen, må ikke være medlem af bestyrelsen. Bilagskontrollanterne har til enhver tid adgang til klubbens regnskaber og kan foretage kontrol efter behov, dog mindst to gange årligt. Kontrol-beretningen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Genvalg af bilagskontrollanterne kan finde sted.
3. Kontingent størrelsen fastsættes af generalforsamlingen som et månedligt kontingent. Medlemmer opkræves kontingentet kvartalsvis forud med betaling 2 uger før det pågældende kvartals begyndelse.
Kontingentstørrelse for passive medlemmer fastsættes ligeledes af generalforsamlingen, og opkræves som årligt kontingent forud med betaling medio december.
4. Skydive Bornholm’s midler anbringes i henhold til bestyrelsens beslutninger. Bestyrelsesmedlemmerne er ansvarlige for forvaltningen af klubbens midler og hæfter solidarisk, dog kun med klubbens midler.
§ 6
Andre bestemmelser.
1. Forhold, som ikke omtales i nærværende vedtægter, behandles efter de love og bestemmelser, som er udgivet af DFU.
2. Enhver træning og ophold i Skydive Bornholm foregår på den enkeltes eget ansvar.
3. Skydive Bornholm kan med øjeblikkelig varsel opsige et medlem, - hvis gældende bidrag til klubben ikke betales – hvis fastsatte sikkerhedsbestemmelser ikke overholdes – hvis et medlem moralsk og etisk ikke lever op til den standard som klubben må forvente.
Eksklusion af klubben kan indankes til DFU, hvis afgørelsen vil være bestemmende for om vedkommende må dyrke faldskærmsspring.
4. Opløsning af Skydive Bornholm kræver en generalforsamlings godkendelse efter de samme regler som gælder for vedtægtsændringer. I Tilfælde af klubbens opløsning skal et eventuelt overskud tilfalde et almennyttigt formål efter generalforsamlingens beslutning
Marts 2009. XII udgave.
……………………………… …………………………………
Jess Rømer, formand Lasse Riis Nielsen, kasserer
Senest opdateret ( Torsdag, 29. april 2010 20:00 )


